INFORMATION TIL FORÆLDRE/SVØMMEHOLD

Så har udviklingen af covid-19 og de nye restriktioner igen givet os en udfordring.

Vi vil rigtig gerne forsøge at blive ved med at undervise på alle vores svømmehold, men her skal vi have hjælp af vores forældre.

De næste 14 dage, hvor de nye restriktioner lige nu gælder, skal forældre venligst ikke opholde sig i svømmehallen. Dog må de forældre, som er i vandet på babyhold samt plask og leg holdende, gerne være i svømmehallen. Derudover henstiller vi til, at tiden i omklædningsrummene bliver så kort som muligt, så vi kan få alle igennem og passe på hinanden.

Tommerup Svømmeklub vil have lidt ekstra personale i svømmehallen de næste 14 dage til at hjælpe alle.

Jeg håber vi alle kan hjælpe med at passe på hinanden, så børnene stadigvæk kan få deres svømmetræning.

Med venlig hilsen

Britt Kejser Greve

Formand Tommerup Svømmeklub

Hold i dag

Instagram