Nu hvor Covid-19-krisen har ramt erhvervslivet så hårdt i 2020 har Tommerup Svømmeklub valgt at springe et år over med vores sponsorsvømning.

Sponsorsvømning er et arrangement hvor svømmere og spillere, selv finder sponsorer, familier og lokale virksomheder. Arrangementet bliver brugt til at finansiere vores konkurrencesvømmere og vandpolospilleres aktiviteter og er derfor en afgørende del af klubbens økonomi.

Sponsorsvømning har været afholdt i over 10 år, men vi har valgt at aflyse det på grund af Covid-19 pandemien. Covid-19 har haft en stor påvirkning på økonomien, både hos erhvervslivet og hos den enkelte familie, og vi vil derfor ikke bede vores svømmere og spillere om, at gå ud og finde sponsorer i år.

Sponsorsvømningen vender dog tilbage i 2021, fordi det er en meget vigtig faktor for vores klub og vi håber endnu engang at kunne få støtte fra tidligere sponsorere.

Tommerup Svømmeklub ønsker alle et godt og sikkert 2020 og håber at tilstandene er mere normaliseret i 2021, hvor vi håber igen at kunne regne med den store opbakning til vores aktiviteter.

Hold i dag

Instagram