13 dagscuppen Järfälla 3-5 januar 2020.

Tommerup Vandpolo havde valgt at bruge den første weekend, i 2020 på at spille en turnering i Järfälla, Sverige. Den skulle bruges som en opstart til 1st Division pokalturneringen. Vi endte med at spille 2 kampe mod henholdsvis Zaibas fra Litauen og hjemmeholdet Järfälla, idet der var sent afbud fra et Østrigsk hold.

Førsteholdstræner Nicolaj Villadsen skriver herunder sine betragtninger omkring turneringen.

Eftersom vi kom næsten direkte fra Jule ferie, var det forventet at blive en meget hård weekend, som spillerne skulle deltage i. Programmet var lagt så vi skulle spille mod Zaibas fredag aften og lørdag morgen. Der var lagt op til et par meget hårde og fysiske kampe, og det var præcis hvad det blev til. Selvom vi kæmpede godt, var de for stærke til os. Det blev til 2 nederlag mod Zaibas, der var dog flere gode ting at tage med fra kampene, men det var også tydeligt at vi har noget hårdt arbejde foran os, for at sikre vi har en bedre fysik.

Efter morgenkampen lørdag, havde vi et par timer til at få frokost og blive klar til dagens anden kamp imod Järfälla. Her fik vi igen bekræftet at vi var i starten af sæsonen og kort efter juleferien. Holdet var meget træt fra start af, og selvom vi førte det meste af kampen, endte det med en masse dumme personlige fejl, som kostede os dyrt i slutningen af kampen. Selvom vi førte med et par mål til sidst, var vi ikke gode nok til at holde på bolden og spille den rundt, og på grund af mange udvisninger var bænken meget tynd, og vi havde ikke overskud til at vinde.

Nederlaget førte til at hele holdet var opsatte på slå Järfälla søndag middag. Kampen kunne ikke bare give os oprejsning, men også give en anden plads efter Zeibas. Det var meget tydeligt igennem hele kampen, at spillerne ville vinde dette opgør. Kampen lignede meget den fra dagen før, men denne gang spillede vi klogere og var meget mere aktive i angrebet, hvilket førte til flere mål og udvisninger, som vi denne gang udnyttede. Selvom dette var kamp nr. 4. på et par dage, var viljen der til at vinde, og vi havde lært fra lørdagskampen, hvor vigtigt det var at holde hovedet koldt til sidst, hvilket gjorde at vi vandt denne gang.

Overordnet set er jeg tilfreds med turneringen, der var flere gode elementer at tage med videre, men det var også tydeligt at vi har et stykke vej endnu, både rent teknisk, men også fysisk, hvor vi skal være bedre til at spille mand mod mand.